Om “Tarzanbørn” på GVS

Projektbeskrivelse – OBS – Denne tekst er stadig under udarbejdelse!!

“TARZANBØRN” PÅ GVS

Inspireret af sidste møde i Microsoftnetværke Penalnet –Øst, hvor vi alle fik erfaringer med den Digitale Tarzanbane på egen krop ved at løse opgaver i fælleskab i bevægelse som multitasking med tabeller på stolehop og skrivning med kroppen, mens det hele skulle dokumenteres digitalt, har vi overvejet at inddrage Tarzan-konceptet her på GVS.

Vi fandt ligeledes inspiration i konsensuserklæringen fra 300 idrætsledere i DGI-byen om at motion fremmer læring, og at forskere fra Danmark og Sverige slår fast, at der nu er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder.

Sidste nyt om Kinect-kids på folkeskolen.dk  viser,  at der er brug for forskning i læring gennem bevægelse.  http://www.folkeskolen.dk/520197/danmarks-foerste-kinect-kids

Der er masser af forløb for indskolingen og mellemtrinnet med bevægelse, men ikke noget seriøst for de store elever.

IT skal inddrages i flere forløb udendørs med telefoner og GPS, opgaver på en blog som kan hentes og besvares undervejs i byen. Andre muligheder er optagelse af video fra toppen af et tårn og skjulte webcams,  man skal  finde  i naturen. Brug af laptops i idrætssalen, der sætter søgequizzer i gang, som del af forløb i naturvidenskabelige fag  – og hvad nu eleverne ellers finder på ! Opstilling af en Playstation3 eller en Xbox med Kinect er undevejs – med virtuel træning i flere discipliner.

Derfor har vi sat et nyt forløb med bevægelse og læring i gang på Grøndalsvængets skole.

“Tarzanbørn” blev navnet!

Vi mener, at der er elever der ikke får nok udbytte af den almindelige undervisning,  og  som tilmed forstyrrer de andre elever. De bør tilgodeses i deres skoleforløb på andre måder end dem der p.t. tilbydes, for at opnå faglige resultater på niveau med resten af klassen. Flere af disse elever er udsatte børn, der allerede har krævet store resurser uden synderlig godt resultat. Desuden er der umotiverede elever med store læsevanskeligheder og fravær og dygtige motiverede elever, der har det svært med ro og orden. Alle disse elever ca. 10 – 12 i de to 7.klasser er vanskelige at inkludere i den almindelige undervisning.

Baggrund:
Vi har i 7.kl-teamet besluttet at forsøge en indsats for mere  ro i timerne. Vi vil derfor give de elever, der hver dag har svært ved at sidde stille i et helt modul et andet tilbud. De er ofte allerede fra timens start  urolige, fordi de hele dagen er blevet mødt med krav om at være stille og koncentrere sig. Vi har den hypotese, at det måske kan gavne dem at få mere bevægelse ind i forløbet af deres skoledag. Hvis de hver dag oplever, at der er timer hvor de kan afreagere, bruge deres naturlige energi, kombineret  fysisk træning med kognitiv læring, vil de så kunne finde  ro til arbejdet i de resterende timer sammen med klassen?

Mål:

Mål defineres i de forskellige fag af faglærerne, og der udarbejdes herfra individuelle mål for deltagerne i Tarzanbørn-gruppen. Generelt tilstræbes det, at materialer og metoder i undervisningen ligger så tæt som muligt på det, der foregår samtidig i klassen.
Projektet har som begyndelse fgl. fag som indsatsområde,  idet projektet kører i disse fags lektioner :
Historie, matematik, biologi, fysik og idræt i 7.V, og matematik, geografi, engelsk og idræt i 7.u.

Materialer:

Undervisningsforløb udarbejdes løbende af teamet. Som begyndelse af Idrætslærer Mette Zarp Nielsen selv, fordi hun anvender materialer hun har fra lignende forløb i dansk og biologi, men hun er parat til at inddrage emner fra alle fag. Der foreligger således p.t. allerede materialer fra flere fag. Med tiden kan inddrages information om kostpolitik – herunder tænker vi på baggrund i forskning i urolige børns mangel på magnesium, stor indtagelse af sukker osv..

Evaluering:

Projektet kan gøres til mål for aktionslæring, og vi har anmodet kolleger, der har timer hertil om at deltage i januar 2013.

Organisering:

Den praktiske del har været ganske enkel at organisere, når man først har besluttet, at der skal ske noget. Idrætslæreren, Mette Zarp, der står for afvikling af forløbet med eleverne har i sine timer allerede arbejdet tæt med læring og bevægelse, idet hun gennem flere år som dansk- og biologilærer i den nuværende 8.kl. har udviklet forløb,  der understøtter disse fag i idrætstimerne, Konkurrencebaner om ordklasser, Byg en krop!, KemiBingo osv, og alle disse erfaringer inddrages i forløbet. Der læses således 7 timer “Tarzanbørn” med de udvalgte elever og 3 timer idræt med hele klassen om ugen.

De skemabytninger der er lavet, dækkes af teamet selv undtagen de to timer fredag morgen, hvor  idrætslæreren må have kompensation på anden måde. Vi vurderer, at det for projektets skyld er vigtigt, at der også sker indsats om fredagen. Der indgår 2 timer elev-til-elev-læring, idet nogle timer læses sammen med henholdsvis elever fra 8.v og 9.kl.

Alternativt skema for 7.klasserne i dec 2012 og jan 2013

Skema 7uSkema 7v

 Motion fremmer læring

Forskere fra Danmark og Sverige slår fast, at der nu er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Læs deres udsagn her

 

Idræt, fysisk aktivitet og motion har nu en dokumenteret effekt på indlæringsevnen

En gruppe forskere, der arbejder med vidt forskellige videnskabelige metoder og teoretiske opfattelser, er blevet enige om at udsende en fælles konsensus-erklæring.

“Det kan konkluderes, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder”.

Erklæring fra konsensuskonference om fysisk aktivitet og læring afholdt d. 25.-27. oktober 2011.

Forskere fra Danmark og Sverige har sammen med repræsentanter fra idrættens organisationer samt kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet diskuteret forholdet mellem fysisk aktivitet og læring på en konsensuskonference den 25.-27. oktober 2011. Forskerne repræsenterede meget forskellige fag og discipliner inden for området, og til daglig arbejder de med udgangspunkt i vidt forskellige videnskabelige metoder og videnskabsteoretiske opfattelser. På konferencen blev der fremlagt såvel originale studier som reviews over relevante internationale studier på feltet. På baggrund af de fremlagte forskningsresultater og diskussionerne på konferencen kunne det konkluderes, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder.

Konklusionen hænger sammen med:

• at fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed.

• at fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer.

• at fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændring gennem læring og erfaring,

• at læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse.

• at fysisk aktivitet øger hjernens modstandsevne mod kognitiv svækkelse som følge af alder og sygdom

• at fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring.

______________________________________________________________________

Uddrag af konsensuserklæringen – ved Jens Boe Nielsen:

Jens Bo Nielsen er professor ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet.

 

”Ændringer i hjernen i et oversigtsindlæg om den neurofysiologiske sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring konstaterer Jens Bo Nielsen, at selv om det er muligt at påvise en statistisk signifikant sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive funktioner, så er dette ikke tilstrækkeligt til at fastslå en kausal sammenhæng. Kausaliteten i sammenhængen kan således gå både den ene vej og den anden. Det kan med andre ord godt være, at kloge mennesker vælger at være fysisk aktive frem for, at man bliver klogere af at være fysisk aktiv. Der kan også være en tredje årsagsfaktor involveret: socialt velfungerende mennesker har bedre mulighed for at udvikle sig både fysisk og kognitivt end mindre socialt velfungerende. Epidemiologiske undersøgelser, der dokumenterer en relation mellem fysisk aktivitet og kognitive funktioner er væsentlige for at påpege en mulig sammenhæng, men de kan ikke stå alene. Der er behov for en egentlig forklaringsmodel, der trin for trin kan give en grundlæggende mekanistisk forståelse af, hvordan fysisk aktivitet kan føre til forbedring i kognitive funktioner.

Neurovidenskaben har inden for de seneste 10-15 år udviklet en sådan biologisk forklaringsmodel. Det er nu dokumenteret, at der sker plastiske forandringer i nervesystemets netværk ved læring, og at fysisk aktivitet og motorisk indlæring i denne sammenhæng har vist sig at blive fulgt af umiddelbare ændringer i de områder af hjernen, der er involvereti styringen af motorikken. Det er også vist, at vedvarende træning over måneder eller år medfører blivende ændringer i hjernen, der kan dokumenteres ved såvel elektrofysiologiske som billeddannende (scannings-) metoder. Vi står på baggrund af denne forskning nu med en betydelig forståelse af de molekylære signalmekanismer, der er involveret i at transformere den neuronale aktivitet i hjernen ved læring til blivende fysiske forandringer i hjernen. En række forskellige faktorer, der fungerer på såvel intracellulært som intercellulært niveau er beskrevet, herunder blandt andet Brain-Derived neurotrophic Factor (BDnF) og insulin-like growth Factor (igF-1).

En anden forklaringsmodel tager udgangspunkt i, at en adskillelse af motorik/bevægelse og kognitive funktioner er problematisk. Hjernen er udviklet på baggrund af interaktion mellem kroppen og omgivelserne, og alle vores kognitive funktioner er dybest set funderede i vores forståelse af os selv i den verden, der omgiver os, og de muligheder, vores krop giver os for at interagere med de omgivelser. en adskillelse af motorik og kognition er ud fra denne tankegang kunstig og afspejler ikke den måde, hjernen arbejder på. Det er derfor heller ikke overraskende, at den erfaring, som hjernen erhverver om kroppen og dens interaktion med omgivelserne gennem fysisk aktivitet kan overføres til det, vi opfatter som kognitive funktioner.

En anden komplementær forklaringsmodel fokuserer på, at megen motorisk læring og fysisk aktivitet indebærer brug og optimering af kognitive funktioner, herunder især eksekutive funktioner og arbejdshukommelse. Specielt den disciplinering og organisation af træning, som megen fysisk aktivitet indebærer, er således umiddelbart overførbar til anden form for læring og er formodentlig baggrunden for, at bl.a. musikere har vist høj iQ og generelt høj præstation i sproglige og matematiske fag.

Der er således flere mulige forklaringsmodeller, der overbevisende kan koble fysisk aktivitet og forbedret kognitiv læring inden for en samlet forståelse af, hvordan læring og hukommelse er funktioner af plastiske forandringer i hjernens neurale netværk. Yderligere forskning er nødvendig for at klarlægge den relative betydning af de forskellige forklaringsmodeller og dermed også hvilken type og hvilken form for fysisk aktivitet, der mest effektivt kan fremme kognitiv læring.”

 

Kommenterede links:

Sammenhæng mellem idræt og læring :  selvfølgelig bliver man ikke umiddelbart bedre til dansk og mat,  fordi man bliver god til idræt – der skal en direkte kombination til,  men denne udtalelse er interessant:   »Man kan ikke gemme sig i idræt. Man er til stede med hele sin person. Det, læreren gør i idræt, kan få stor personlig betydning for børnene, for deres liv i og uden for skolen. Med andre ord sker der både en fysisk og psykisk læring, tingene kan ikke adskilles«.

Lektor i idrætsdidaktik på Københavns Universitet, Helle Rønholt, er enig i, at idræt er et vigtigt fag i sig selv.    http://www.folkeskolen.dk/39913/hvordan-haenger-bevaegelse-og-laering-sammen

 

Eksempel fra Klostervængets skole – måske ikke effektivt nok – vi skal helt tæt på klassens aktiviteter og så vælge eleverne der skal  deltage i forløbene.

http://www.folkeskolen.dk/67406/motion-i-skolen-har-gjort-undervaerker-paa-heldagsskole’

 

http://www.folkeskolen.dk/519611/bevaegelse-og-laering

Projekt “Læring i bevægelse” handler om at dele viden og erfaringer, sprede god praksis og skabe ny viden om betydningen af fysisk aktivitet i processerne omkring børn og unges læring.

http://www.uvm.dk/I-fokus/Laering-i-bevaegelse  – her er eksempler : http://www.uvm.dk/I-fokus/Laering-i-bevaegelse/Symposium

http://eclkc.ohs.acf.hhs.gov/hslc/tta-system/health/Health/nutrition/nutrition%20program%20staff/iammovingiam.htm

 

OBS – brug af interaktive tavler: http://www.folkeskolen.dk/62376/interaktivitet-baner-nye-veje-for-usikre-elever

Fra USA:    http://www.aahperd.org/headstartbodystart/activityresources/upload/Learning-to-Move-brief-final.pdf

– og   http://www.aahperd.org/naspe/publications/teachingtools/upload/pa-during-school-day.pdf

http://www.aahperd.org/headstartbodystart/activityresources/activityCalendar/index.cfm

 

Tarzanbørn blev navnet! –  se mere her –  http://penalnet.dk/?p=2776 og her  http://penalnet.dk/?p=2671

 

Sundhedsguiden om børn der mangler magnesium:  http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/damp-adhd/boern-med-damp-mangler-magnesium/

“Det kan konkluderes, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder”.

http://www.dgi.dk/Udover/Gymnastik/nyheder/Motion_fremmer_l%C3%A6ring_%5Ba33141%5D.aspx    Erklæring fra konsensuskonference om fysisk aktivitet og læring afholdt d. 25.-27. oktober 2011.

Forskere fra Danmark og Sverige har sammen med repræsentanter fra idrættens organisationer samt kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet diskuteret forholdet mellem fysisk aktivitet og læring på en konsensuskonference den 25.-27. oktober 2011. Forskerne repræsenterede meget forskellige fag og discipliner inden for området, og til daglig arbejder de med udgangspunkt i vidt forskellige videnskabelige metoder og videnskabsteoretiske opfattelser. På konferencen blev der fremlagt såvel originale studier som reviews over relevante internationale studier på feltet. På baggrund af de fremlagte forskningsresultater og diskussionerne på konferencen kunne det konkluderes, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder.

http://kum.dk/servicemenu/publikationer/2011/fysisk-aktivitet-og-laring/

 

 

One response to “Om “Tarzanbørn” på GVS

  1. Pingback: Penalnet » Tarzanbørn – Grøndalsvænge rykker igen!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s