Elev-til-elev-læring

Organisering af elev-til-elev læring – én til én

Elev-til-elev-læring kræver blot at 2 lærere bliver enige om at organisere sig på den måde i en periode. Ingen ekstra lokaler, vikarer, resurser eller andet der kan bekoste budgettet.

Klasserne mødes to og to på biblioteket, i et af klasseværelserne eller på et datalokale, og der arbejdes parvis, én fra hver klasse, med  materiale, der er aftalt lærerne imellem med eller uden computere. Typisk fordeler lærerne eleverne, men efter bare én gang ved de selv hvem de “har”, og hvis nogen er fraværende bliver der hurtigt byttet rundt.

Udskolingsklasser kan samarbejde med hinanden, med mellemtrinnet eller indskolingen. Der er mulighed for alle slags samarbejde – det er op til lærere og elever, der meget gerne vil have indflydelse på forløbene, fordi de tager ejerskab og er selvstyrende.

Elev-til-elev-læring kan anvendes som organisering i alle fag og på alle trin. Det første vi gjorde på GVS, var at give skolen et kæmpe løft med IT, idet vi havde ca. 225 elever der samarbejdede hver uge om brug af redskabsprogrammer fra Officepakken, billedbehandlingsprogrammer, videoredigering og digitale læremidler. Dette fulgtes op af forberedelser til afgangsprøverne i matematik, fysik og dansk – modellen var nu kendt og anvendtes i de to 9.klasser. Der var større motivation, interesse og deraf følgende arbejdsindsats generelt fra alle elever.

I år har O.kl. til 3.kl mindst 2 faste timer på datalokalet og tilbud om Elev-til-elev-læring fra mellemtrinnet for at komme i gang med redskaberne og de digitale læremidler. Når en større elev sidder ved siden af går det stærkt med at bruge programmerne – og der er ingen ventetid!!

__________________________________________________

Refleksion over de pædagogiske plusser ved elev-til-elev-ordningen.

EEL13

  1.   Fagets indhold ses fra en ny vinkel                 + Større faglighed

Ved at blive undervist af en anden elev oplever man at have en hjælper til rådighed hele tiden. Derved undgår man at gå i stå, og man kan både få vist og forklaret stoffet lige der, hvor man er (stilladsering). Den anden elev tager faget seriøst og fortolker det på en vedkommende måde.

2.       ”Peer to peer ” som didaktisk metode   + Læring ved at undervise/samarbejde

Ved at skulle forklare og formidle et fags indhold bliver man selv dygtig til at forstå dette indhold og får klarhed over fagets principper. Gennem samarbejde deles viden og inspiration. Ansvaret for at undervisningen lykkes deles af de to eller den gruppe der arbejder sammen.

3.  Lærersamarbejde på tværs af afdelinger                + Overførsel af viden om slutmål

Lærersamarbejde på tværs af klassetrin styrker skoleforløbets gennemgående linje, så overgange mellem afdelingerne kan foregå glidende og med den nødvendige støtte fra lærerne. Her tænkes på elever med særlige forudsætninger – både hvad angår elever, der har vanskeligt ved at tilegne sig stof og elever, der er hurtigere end gennemsnittet mht. læring.

4.     Alle elever er i gang   + Effektiv hjælp til alle hele timen og koncentration hos begge

At sidde og hænge i et hjørne er slut i en peer-to-peer-situation – med en klar opgave og en partner der forventer deltagelse – enten som kyndig eller som spørgende – forventes det,  at man er på til at tilegne sig en ny viden.

5.   Relationer på tværs af klasser  + Sociale bånd på tværs af alder styrkes og hermed elevernes trivsel

De sociale bånd på tværs af alder og klassetrin styrkes og hermed er elevernes trivsel højnet i forhold til mobning eller drilleri i skolegården, og der gives samtidig mulighed for nye relationer mellem elever, der ellers ikke mødes. AKT elever synes at afdæmpes i forløbene idet de ikke har samme positioni en ny gruppe og der stilles nye forventninger til dem.

6.          I forhold til klasseledelse             + Medbestemmelse og Klare Mål for undervisningen

De traditionelle roller ændret, idet læreren som praktisk konsulent kan være igangsætter og så træde i baggrunden og lade eleverne komme til.

Der er mulighed for medbestemmelse i forhold til indhold  som man almindeligvis kan have, men nu også i forhold til læringsstil, metode og vinkel. Tydelige mål for undervisningen er en forudsætning, og eleverne kan opfordres til selv at reflektere og evaluere over disse.

7.                   Professionelle lærere

Lærere som professionelle kan arbejde sammen om de mest vellykkede forløb fra ”best practice”. Lærergruppens kompetencer udnyttes og undervisningsniveauet kan højnes, når der satses på fælles mål for fagene i en afdeling.  Samarbejde på tværs af afdelinger viderefører den røde tråd , men samarbejde på samme trin giver mulighed for niveaudeling, ”turbodansk/mat/fys”, specialkurser for læsesvage eller grupper i DSA. I begge sider af skalaen , både elever med særlige behov og elever med særlige forudsætninger kan der differentieres ved at danne par  med ligestillede og således opleve både udfordringer og succes.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s